Politiinspektør opfordrer fodboldklubber til at afvise provokerende og konfliktoptrappende grupper i døren

Fodboldvolden er ude af kontrol. Sagesløse bliver fanget blandt raserende hooligans. Gader bliver hærget. Butikker plyndret og normale fans tvunget til at tolerere grænseløs adfærd af frygt for tæv. Det er kommet så langt ud, at Brøndby har set sig nødsaget til at bede justitsministeren om hjælp, fordi der er tråde til rockerbandemiljøet og utryghedsskabende stemning på tribunerne. Ledende politiinspektør ved Københavns Politi Peter Dahl har stået midt i det hele i årevis, og efter utallige voldsomme episoder gennem årtier har han mistet troen på, at man kan nå den hårde, voldsparate kerne af fodboldfans med dialog. Han mener, at klubberne nu må tage en større del af ansvaret. »Senest så vi, at der kom 2-300 Brøndby-fans med identiske T-shirts, hvor der står, at de vil ind og tæve FCK. Hvis det var mig, der holdt fest, og der dukkede nogle op med en T-shirt, hvor der stod, at de vil tæve de andre gæster, så havde jeg da sagt: 'I kan ikke komme ind her'.« Forventning om ballade Efter den kamp blev betjente angrebet og en 7-eleven plyndret af maskerede Brøndby-bøller. Det har nu fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at varsle hårdere tiltag. Peter Dahl mener, at klubberne må tage en ny metode i brug, der viser samfundet og fredelige fans, at man ikke tolererer ballademagere. Overhovedet. Klubberne skal simpelthen afvise potentielle ballademagere i døren. »I bund og grund kan man bare sige: 'Prøv at høre, vi har en forventning om, at du vil lave ballade her, for det har vi set tendenser til. Du kom gående i en flok. I virkede provokerende, I ønskede optrapning. Med den attitude gider vi simpelthen ikke have jer ind',« siger Peter Dahl. Han minder om, at fodboldkampe er private arrangementer, og så længe man ikke afviser grundet etnicitet, religion eller seksuel observans, så kan man afvise, hvem man vil. »Men det kræver jo, at vi får klubberne og den sunde fankultur til at tage afstand fra det her, så det bliver legitimt at sige: 'Vi gider simpelthen ikke have jer ind her'. Jeg tror også, det vil være godt for klubberne og den sunde fankultur, fordi det jo vil hele tiden udstille, at der er forskel på fangrupperinger.« Dialog og selvjustits Udmeldingen kommer, efter at politi, klubber og fangrupperinger har siddet i dialogmøder i de seneste år. Det har medført en lang række politiske og praktiske tiltag og større lydhørhed over for hinandens synspunkter. F.C. København oplyser, at den operationelle håndtering ved indgangspartierne blev drøftet ved seneste møde. »Når der for eksempel kommer en større gruppe på 2-300 fans iført T-shirts, der forbryder sig mod ordensreglementet, er det helt afgørende med et tæt samarbejde mellem kontrollører og politi, hvis der skal gribes ind. Derfor er vi enige om et intensiveret samarbejde omkring indgangspartierne,« oplyser F.C. København. Der er også opstået en større selvjustits blandt fans, der ikke ønsker at blive associeret med konfliktoptrappende personer. For nogle år siden opstod bevægelsen #ikkemitbrøndby, efter at en FCK-fan blev truet af en Brøndby-hooligan til at smide sin FCK-trøje i et S-tog. Senest sagde fans på de øvrige tribuner i Parken tydeligt fra med råb, da nogle på FCKs Sektion 12 kastede pyro ned på sæderne under dem. Det er vigtigt, at den sunde fankultur udstiller, at der er forskel på fangrupperinger. I dialoggrupperne med fanklubber, klubber og politi bliver der gjort et stort arbejde for at undgå, at fans, der befinder sig i gråzonen, flytter sig helt over på »mørkets side«. »Jeg mærker en stor entusiasme fra de mere officielle fangrupperinger. Vi laver konkrete tiltag, vi mødes før og efter højrisikokampe og aftaler og evaluerer, så de føler sig hørt, og vi kan lytte til deres indspark. Så der ser jeg et kæmpe fremskridt i forhold til, hvordan det har været,« siger Peter Dahl. Betjente frygter for deres liv Men mens det kan have en præventiv effekt over for nogle, så tror han ikke, at det ændrer noget ved »de voldelige fangrupperinger, der bare vil i infight med hinanden«. »Det tager ikke rigtig fat om dem, der primært kommer for balladens skyld, og det er nok, fordi de ikke er en del af fanmiljøet. Det er vel dybest set ikke fodbold, der rigtig interesserer dem. Det er slagsmål, spændingen og kriminaliteten i det, der er drivkraften for dem.« Peter Dahl sammenligner de værste uroligheder til fodboldkampe med det, som han så i Københavns gader under rydningen af Ungdomshuset. »Det kan være ekstremt voldsomt. Jeg har set nogle indberetninger fra betjente, der decideret har frygtet for deres liv. Det kan være nogle vanvittige påvirkninger, hvis man lige pludselig er omringet af 50-100 virkeligt aggressive personer. Det er hårdt at samle op på,« siger Peter Dahl. Det er ud fra de erfaringer, at han opfordrer fans og klubber til at vende potentielle ballademagere ryggen, så det bliver nemmere for politiet at skelne, hvem der er hvem. »Hvis de, der vil balladen, finder ud af, at den sunde fankultur, som heldigvis er langt de fleste, vender ryggen til dem, så har vi en isoleret gruppe, og så er det en anden måde for politiet at arbejde med det på.« Tavshed og had En af udfordringerne er, at især det voldsparate fodboldmiljø ligesom bander og rockere er præget af tavshedens lov, som man senest så ved en retssag i sidste uge. Her hævdede unge mænd fra FCK, at de ikke kunne huske det mindste af at være blevet overfaldet og frarøvet deres fodboldtrøjer af maskerede mænd i Brøndbys blå-gule farver. Med vidner med dårlig hukommelse skal politiet bruge uforholdsmæssigt lang tid og store ressourcer på at indsamle dokumentation i sager om fodboldvold. Dertil kommer de enorme ressourcer, som samfundet bruger ved højrisikokampe. Når Peter Dahl ser tilbage på de seneste 20 års fodboldvold mellem Brøndby og FCK, står han tilbage med en følelse af frustration. Det er måske ikke blevet decideret værre, men på trods af utallige tiltag er selve hadet uændret. »Det, der er frustrerende ved afvikling af de her fodboldkampe, er, at i bund og grund er status i forhold til hadforholdet mellem visse grupperinger i de to klubber uændret – og har været det i over 20 år. Den store indsats for at få det her til at gå væk, den er ikke lykkedes,« siger han. Han taler om en basislinje, der er for høj, og som samtidig har en række uforklarlige udsving. »Nogle gange stikker det af, hvor Østerbrogade har ligget i ruiner, eller de har smadret hinandens klubhuse, og så er der også kampe, hvor vi helt uforstående kan konstatere, at det faktisk gik ret fredeligt,« siger Peter Dahl. Rystelser i Brøndby Ifølge kilder Berlingske har talt med, der ikke vil stå frem, er Brøndbys ellers så sammentømrede fanmiljø blevet destabiliseret af en række interne opgør og dybe rystelser. Blandt andet har det skabt stor splittelse, at et amerikansk konglomerat har købt sig ind i klubben. Mens nogle accepterer det som et nødvendigt onde i moderne fodbold, så mener den toneangivende, »stemningsskabende« gruppe Alpha, der styrer kampråb, organiserer fanmarcher, tifoer og bannere – som »Spark og slå på FCK« i Parken for nylig – at det er et forræderi af Brøndbys værdier. Destabiliseringen bliver yderligere forstærket af en rystelse, der ramte dybt ned i selvsamme grundværdier som loyalitet og broderskab, da det kom frem, at Brøndby-hooliganen Kevin Werner, der stod under Bandidos beskyttelse, i årevis voldtog drenge og unge mænd som leder af hooligangrupperingen Brøndbys Hårde Drenge. Drengene var ikke kun voldsparate, inkarnerede Brøndby-fans, flere af dem kom også af familier, der i årevis havde haft deres gang på Brøndby Stadion og lever og ånder for klubben. Den sag dokumenterede meget tætte forbindelser mellem de mest voldsparate hooligans og rockermiljøet på Vestegnen. Ifølge Berlingskes oplysninger er nogle af de unge fra det opløste Brøndbys Hårde Drenge gået fra at være styret af Bandidos-rockere og hangaround-klubben Mexigang til nu at være affilieret med rockerklubben Comanches, der tidligere var kendt som Satudarah. Peter Dahls overbevisning Begge sager, der på hver deres måde er i dyb konflikt med Brøndbys kerneværdier, har været med til at skabe en mere ustabil situation i Brøndbys fanmiljø. Samtidig har Brøndbys direktør, Ole Palmå, nu bedt justitsminister Peter Hummelgaard (S) om hjælp, fordi der er rockerbandeforbindelser, der skaber utryghed på tribunerne. »Vi må erkende, at der er voldsparate typer, der bruger fodbolden som en undskyldning og klubberne som et påskud til at udøve vold. Det gør mig bekymret og urolig. Når vi er et sted, hvor rocker- og bandemiljøet bruger fodbolden som rammen til at rekruttere unge, der er voldsparate, så er det bekymrende og noget, vi må se på med alvor,« sagde justitsminister Peter Hummelgaard i den forbindelse til flere medier. For politiinspektør Peter Dahl er det ikke nyt, at der er rockere og bander i fodboldmiljøet. »Fodboldmiljøet har altid tiltrukket rockere og bandemedlemmer. Før sad Hells Angels og Bandidos i fuld mundering på hver sin tribune. Dengang var det mere synligt, og hele bandestrukturen er også blevet mere mudret, men der har længe været rockere på stadion,« siger han. Peter Dahl er af den overbevisning, at klubberne faktisk godt ved, hvem der laver balladen. »Vi prøver at angribe det indefra, hvis vi kan skabe de bedst mulige relationer med de officielle fans, så vi kan få skilt det her ud. Men jeg er stadigvæk i min grundvold af den overbevisning, at klubberne jo langt hen ad vejen godt ved, hvem der laver balladen. Det er jeg bare nødt til at sige. Selvfølgelig gør de det.« Berlingske har været i kontakt med flere fanfraktioner, Brøndby IF og Københavns Vestegns Politi, der enten ikke er vendt tilbage eller har afvist at medvirke. https://www.berlingske.dk/indland/politiinspektoer-opfordrer-fodboldklubber-til-at-afvise-provokerende-og